I 2001 dannede vi bandet "Gotha-drengene og Pigen" som hurtigt ændrede navn til "GOTHA". Det blev til et par herlige år med masser af musik, grin og gode oplevelser. Da Mette og jeg blev gift og forældre gik bandet mere eller mindre i opløsning, men især Morten (Morten Ristorp Jensen "Rissi") og Kasper (Kasper Daugaard) har efterfølgende gjort karriere i musikkens verden henholdvis som sangskriver og musiker med Lukas Graham, Future Animals, Patrick Dorgan og mange mange flere. I 2016 var Morten den mest radio spillede danske musiker. Bravo.
Jeg er mere end stolt over, at jeg har spillet sammen med så dygtige musikere og vil altid se tilbage på denne tid med stor glæde og med smil på læben. Tak til jer alle sammen.
I 2003 indspillede vi albummet "Mors lille Dreng" med bandet Gotha, under primitive studieforhold i et lille studie på Nørrebro. Mange år efter (2006) udgav jeg selv albummet. Det hjemmelavede album fik en enkelt anmeldelse og hele 3 stjerner i Politikken. Tak til de dygtige musikkere, - stjernerne er jeres :-)
Copyright © All Rights Reserved - Kontakt via mail