Gotha Andersen
Skuespiller. Født 29/1 1921, død 12/3 1984 - 63 år gammel.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
"Hvis begrebet kult-skuespiller havde vundet indpas i dansk film, ville Gotha Andersen være et godt bud på slagsen, selv om han mest gjorde sig gældende på tv. Særligt populær blev serien "Tyllefyllebølleby", hvor hans lærer Madsen med vittighedsbogen og omkvædet "og hvad kan vi så lære af det?" blev elsket af både børn og voksne.
Men skuespilleriet var det meste af tiden nærmest en hobby ved siden af et job som skolelærer. Han fik på film kun småroller, men det brede ansigt, de buskede øjenbryn, det stride hår og den store portvinsnæse genkendes straks. Med en snart mildt docerende, snart lettere fornærmet diktion og et pudsigt pokerfjæs spiller han manden, der ikke selv har nogen anelse om, at han virker urkomisk på omgivelserne."
P
å DR's hjemmeside Bonansa kan du finde mange klip med Gotha Andersen.
I 80'erne medvirkede han bl.a. i programrækken Flid, Fedt og Snyd. Her er et af programmerne via YouTube:
Copyright © All Rights Reserved - Kontakt via mail